Vær med til at skabe en sundere planet med mindre kød.

Start en lokal kampagne eller skriv under og sørg for, at der kommer klimavenlig og plantebaseret mad på menuen, når skattekroner bruges på måltider.


Start en kampagne i din kommune

Du kan gøre en stor forskel for miljøet lokalt og klimaet globalt der hvor du bor. Nogle gange kan ganske små tiltag sætte tanker i gang og inspirere folk omkring dig, andre gange er der brug for at stå sammen for at skabe de nødvendige politiske ændringer.

En stærk bevægelse er i gang, skridt for skridt går vi en fremtid i møde med mindre kød og mere plantebaseret mad!

Landbruget presser planeten med enorme mængder kød

Men vi er ikke i mål. Danmarks enorme svineindustri producerer i dag 31 millioner svin om året og er det land i verden, der har den højeste produktion af kød pr indbygger - til stor belastning for vores lokale natur, borgere og klimaet.

Desværre bliver flere og flere små landbrug erstattet af få store industrifarme, hvor målet er at ‘effektivisere’ og producere stadig større mængder af verdens nok mindst bæredygtige levnedsmiddel - kød.

Holdt oppe af landbrugsstøtte og politiske interesser bruges halvdelen af Danmarks landareal i dag til dyrkning af foder til dyr. Hovedparten af kødet sendes ud af landet, men forureningen bliver:

Ammoniak i luften, zink i landbrugsjorden, alger og iltsvind i fjordene, nitrat og sprøjtegift i drikkevandet, resistente bakterier og vidtstrakte marker med de samme få foderafgrøder, hvor alle andre planter sprøjtes væk med gift.

Du kan være med til at skabe en grønnere fremtid - start en kampagne i dag!