Om Græsrod

Hvad er Græsrod?

Græsrod er et værktøj til dig, der vil starte og føre kampagne om, mod eller for noget. Græsrod er en online kampagneplatform, hvor du gratis har adgang til alle de nødvendige funktioner - fra start til slut.

Hvad kan jeg lave en kampagne om?

Du bestemmer, hvad din kampagne skal handle om. Det kan være store eller små ting, som lægger dig på sinde, og som du ønsker at få opbakning til. Hvis du har en ide til, hvordan din skole, arbejdsplads, kommune eller land kan blive et bedre sted, kan du starte en kampagne på Græsrod. Græsrod handler om at engagere mennesker i din sag, fordi du står stærkere, når du har en masse mennesker bag dig.

Hvordan starter jeg?

Når man starter en kampagne er det vigtigste at komme i gang. Du behøver ikke have alle detaljer 100% på plads og en udførlig strategi og plan for, hvordan hele kampagnen skal forløbe. Selv folk, der er vandt til at lave professionelle kampagner, kan ikke forudse det præcise forløb og bliver ofte nød til at justere, ændre og finde på løbende når kampagnen ruller. Du behøver med andre ord ikke være ekspert for at lave en kampagne, du skal bare være indstillet på at lære nye ting hen ad vejen.

Hvad må jeg ikke lave en kampagne om?

Vi regner med at se kampagner om alt muligt - måske også nogen, som vi ikke er helt enige i, eller selv ville lave en kampagne om. Vi regner med at se kampagner, der kan virke lidt tilfældige og fjollede. Det er sådan set helt fint med os, så længe det ikke er krænkende, diskriminerende, ulovligt eller lignende.

Det kan egentlig siges ret klart: Opfordrer din kampagne til vold? Opfordrer den til mobning eller diskrimination fx på baggrund af nogens køn, seksuelle orientering, etnisk oprindelse, religion eller nationalitet? Er den krænkende på nogen måde? Nej? Fint. Så er det okay med os.

Vi forbeholder os retten til løbende at vurdere kampagner og indhold her på siden, og hvis de overskrider en grænse for almindelig god opførsel vil kampagnen blive taget ned. Så tag ansvar for din egen kampagne.

Hvordan afgør I, om en kampagne bliver vist på Græsrod?

Der er en række faktorer som afgør, hvilke kampagner vi fremhæver på Græsrod. Det kan være kampagner som er særligt aktuelle, som har fået mange underskrifter på kort tid eller kampagner som har brug for et sidste lille skub for at komme i mål.

Hvad er jeres privatlivspolitik?

Vi tager privatlivspolitikken meget alvorligt, og derfor fylder den også en del. Her kan du finde vores privatlivspolitik.

Hvem har adgang til data på Græsrod?

Selvom du på Græsrod har mulighed for at skrive til dem, der har skrevet under på din kampagne, er der regler som forhindrer os i at udlevere mail-adresser til dig. Data der bliver indsamlet på og af Græsrod-hjemmesiden forbliver i vores varetægt.

Kan jeg slette en kampagne igen?

Ja. Du kan altid slette en kampagne igen, men vær opmærksom på, at de underskrifter du har indsamlet vil gå tabt. Så hvis der bare er behov for at redigere noget af indholdet i kampagnen, bør du undersøge mulighederne for det først. Tag evt. kontakt til noget personale, hvis du er i tvivl.